Information om 'Børn af Galileo'   



I 1609 blev Galileo Galilei det første menneske som rettede et teleskop med nattehimlen. Galieo havde selv bygget sit teleskop og det han så formede resten af hans liv og ændrede menneskehedens verdenssyn. Dette projekt søger at give børn i folkeskolens 4.-6. klasse en lignende oplevelse: at bygge sit eget teleskop og se verdensrummet for første gang.

På denne hjemmeside findes materiale til en 8-ugers Natur/Teknik undervisningspakke hvor hver elev vil bygge et teleskop af høj optisk kvalitet. Lærerne tilbydes et kursus i hvordan teleskopet bygges, samt grundlæggende brug af instrumentet. Gennem simple øvelser med teleskopet vil eleverne lære grundlæggende brug af et videnskabeligt instrument, optiske principper og de vil få et førstehåndsindtryk af verdensrummet omkring dem. Alle projektets elementer er afstemt med slut- og trin-målene fra Undervisningsministeriets bekendtgørelse om Natur/Teknik faget.

Deltagelse i projektet sker ved henvendelse til projektleder Carsten Andersen (se nedenfor). Mikael Svalgaard er webmaster.

Marts-2010: Et nyt stor-indkøb af Galileoskoper er under opsejling. Læs her hvordan du kan få din skole med!

Den gamle hjemmeside med papkikkert byggesættet kan findes her.

Projektet støttes af:



Hvem vi er: Erland Andersen (tidl. fagkonsulent), Carsten Andersen (Bellahøj Skole), Mikael Svalgaard (NKT Photonics A/S).

Alle kommentarer modtages med glæde (klik på et navn ovenfor)! Enhver fejl på denne side er vores ansvar. - Tak for besøget.

Tilbage til forside